Stævner


CAI-A stævne på Dorthealyst 29. april - 2. maj 2010

I år holdes der Internationalt CAI-A/CAIP-A stævne i Bededagene, hvor der er tradition for at en del
lande deltager. Der kan tilmeldes i klasserne 1-2 og 4-spand hest og pony. Max antal deltagere fra
Danmark er 40. Ved for mange tilmeldinger, vil Køreudvalget efter bedste evne, udtage de kuske med den største stævneerfaring. Ligeledes kan Køreudvalget henstille til meget uerfarne kuske om ikke at deltage. Kravet er, at man skal have gennemført mindst et Landsstævne i svær klasse med tilfredsstillende resultat. 

Alle danske kuske skal have tilmeldt sig og betalt senest den 26. marts 2010 idet eventuelle overskydende pladser overgives til udlandet. Max antal kuske ialt 90. Danske kuske betaler i DKK

Propositioner og tilmelding kan enten tilsendes ved henvendelse til Gertrud Sørensen tlf. 4011 9434
eller på mail [email protected] eller downloades på www.dansk-koere-selskab.dk eller på
www.dansk-koere-forbund.dk.

Ved dette stævne skal der igen bruges mange hjælpere, så har du mod på at give en hjælpende hånd, hører vi meget gerne fra dig. 
Vil du hjæpe som forhindringsdommer eller skriver for dommer er det Gertrud Sørensen (se kontakt ovenfor) du skal henvende dig til. Vil du hjælpe i Cafeteriet kan du ringe til Mette Giversen på 
tlf. 57803929 eller mail [email protected] 


 

______________________________________________________________________________________

CAI-B stævne Dorthealyst den 7. 10. maj 2009

 

 

_______________________________________________________________________________________


Åbent stævne på Dorthealyst 12. - 14. september 2008
Der afholdes åbent stævne på Dorthealyst. Der kan meldes til i 1-, 2- og 4-spand klassen både hest og pony. Åbent stævne er for alle kuske, erfarne som uerfarne, så meld Jer endelig til, og lad os få et godt stævne sammen.

Propositioner samt tilmeldingsblanket lægges snarest her på hjemmesiden eller kan fås ved henvendelse til Gertrud Sørensen, tlf. 40 11 94 34, fax 59 62 23 59 eller skriv på mail [email protected].  Tilmelding samt betaling senest 10. august. Ingen er meldt til, før der er betalt. Overhold venligst tilmeldingsfristen af hensyn til boksbestillingen.

   

     

 

                                                                                                                                                                                                                                                          

___________________________________________________________________________________

CAI-B stævne Dorthealyst den 17. - 20. april 2008



_____________________________________________________________________________________


Sjællandsmesterskab i pløjning 2007  


CAIB-stævne på Dorthealyst 3. - 6. maj 2007

 

 



Indendørsstævne 17. februar 2008 i Vig

På Nygården ved Vig afholdes der indendørsstævne. Når bladet udkommer er det for sent at tilmelde sig.     stævnet. Er du ikke aktiv kusk, kan det anbefales at lægge søndagsturen forbi Nygården, hvor der vil være rigtigt meget at se på både formiddag og eftermiddag.

 

Verdensmesteren vandt !

Peter Koux vandt  klassen for de øvede kuske. Godt nok var han med som banebygger, men det betød nu ikke, at han kunne forhindringerne fuldstændigt og helt uden hjælp. I forhindring 1 var det lige ved, at den ene port smuttede, men den blev dog reddet. Han blev slået i maraton og forhindringskørsel af Anders Hansen, som ikke havde den bedste dressur og derfor måtte nøjes med en 3. plads samlet efter Arnild Arp Hansen.

Der blev vist megen god kørsel også i de lavere klasser. Man kommer nok ikke uden om, at indendørs stævner er mest velegnet for 1-spand, det betyder ikke at 2-spandene ikke kan være med, men det er svært at klare sig mod 1-spand, når de kører i samme klasse, for ekvipagerne er inddelt efter kuskenes formåen og ikke efter hestens eller spand type.

Det betød også, at danmarksmesteren Kurt Klindt kørte i den svære klasse, selv om han startede med en tydeligvis ung og uprøvet hest. Han viste en forbilledlig kørsel, hvor han tog mere hensyn til hesten end til en eventuel placering – han sluttede på sidstepladsen i klassen.

af Jørgen Konge

 

 

    

 

 

 

 

 Udo Buchwald og supergroom Mette                                      Anders Hansen in action                       

 

 

 

 

 

 

 

  Hanne Støvlbæk                                                                     Arnild Arp-Hansen 

     

                                                                                 

 

 

 

 

 

 

   Helle Hebøl                                                                             Koiers ekvipage

 

    


Internationalt CAI-B stævne på Dorthealyst 11. - 14. maj 2006

Ca. 80 spand deltog i det internationale kørestævne på Dorthealyst i Bededagene, hvor der var repræsentation fra 9 lande. Det bar tydeligt præg af at der snart er VM for 1 spænder og VM for Pony til næste år. Der var en
stor del ponykuske fra andre lande som var oppe og kritte banen af.

Tilslutningen var meget stor, vi startede med 106 tilmeldinger, og da vi kun kunne være 80, med 1 dressurbane og dressur i 2 dage, var vi nød til at skrive til Sverige, Tyskland og Holland, som havde de fleste tilmeldinger, at de måtte reducerer i antallet. 
Både Tyskland og Sverige stod på nakken af os for at komme i betragtning, hvis der kom afbud. Den sidste kom med
tirsdag aften, som vi startede onsdag.

Vejret var rigtigt med os denne gang, det var stegende sol torsdag og fredag, dette bevirkede at dressurbanen blev meget støvet, så der stod en støvsky ind over dressurbanen. Lørdag under maratonen var det en smule overskyet men det holdt tørvejr hele dagen, og der var nok ar se på for publikum med de næsten 80 spand.
De store uheld var vi da også forskånet for, en svensk Groom  kom til skade med sit ben og arm, og måtte en tur ud og vende sygehuset,  men var klar igen til festen lørdag aften, en anden Groom faldt også af og følte sig lidt fortumlet, men ellers forløb det godt.
Søndag var det lidt mere koldt, men solen skinnede så det var bare om at finde lidt læ for den skarpe vind.

Se resultaterne her 

Internationalt CAI-B stævne 11. - 14. maj 2006 på Dorthealyst

    

2 Pressemeddelelser:

1.
Europæisk elite kommer til kørestævne i Knabstrup

Elegant dressur, spænding i terrænet og præcision på keglebanen. Dansk Køre Selskab byder på kørsel med hest og vogn på højeste plan, når nogle af Europas bedste kuske mødes på Dortheaslyst ved Knabstrup. Ikke mindre end 80 ekvipager fra 9 lande deltager i stævnet, der som vanligt afvikles i Bededagsferien.

1-spand kuske på vej til årets VM

Interessen vil i år især samle sig om kuskene i klassen for 1- spand hest, som i de kommende måneder skal kæmpe om pladserne til VM, der afholdes i Rom i september. Fra dansk side er Kim Andreasen, Amager, med holsteneren Speedy rigtig godt kørende. Men der skal nok blive kamp til stregen om de danske pladser da både Ane Wieder og Anders Hansen kandiderer til samme. Fra Sverige kommer fem stærke kuske. Bl.a. Marie Kahrle, som er regerende verdensmester og Cecilia Qvarnstrøm, som blev både svensk og nordisk mester sidste år. Begge har desuden været med på det svenske landshold, som tre gange i træk har vundet VM guld for 1-spand hest.  Fra Holland kommer desuden Jacqueline de Groot-Apon, som blev nr. tre ved The Royal Windsor Horse Show 2005 i England.

48 ponyspand skridter banen af før VM 2007

Også ponykuskene har vist stor interesse for årets internationale stævne. 19 1-spand og lige så mange 2-spand ponyer kommer på banen. Adskillige har mødt hinanden tidligere og alle stiler mod en plads i truppen, så de kan repræsentere deres land, når Dansk Køre Selskab er vært ved det første VM i kørsel for ponyer på dansk jord den 18-22  juli 2007 på Dorthealyst. 

Ikke mindre end 15 kuske i de to klasser deltog i VM 2005 i England. I 1-spand klassen  kører  bl.a. dansk mester 2004, Arnild Arp-Hansen, med haflingeren Alberte og Peter Koux med Welsh Cob'en Toffy, som fik sølv ved VM i 2003, nr. 5 ved VM 2005, flere gange DM guld og fine placeringer i ind- og udland. Dich van Beckhoven, Holland og Ann-Christine Arvidsson, Sverige, der  vandt henholdsvis sølv og bronze ved  VM 1-spandklassen 2005 er også på startlisten.

Lars Dau, Slesvigsk Køreselskab med sit haflinger-tospand stiller med et flot CV: bronzemedalje ved VM i 2005, guld ved NM 2005 og dansk mester i 2002 og 2004. I klassen starter desuden  VM-sølvvinder Rupert Ganhör, Østrig og Rebekka Kristiansen, som er svensk mester.

For første gang skal vi opleve ikke færre end 10 pony 4-spand på Dorthealyst. De kommer fra Holland, Tyskland, Østrig, Sverige og Danmark. Selv om der blandt de udenlandske kuske er både sølv- og bronzevinder ved sidste VM, skræmmer det ikke unge danske Tea Giversen, Dansk Køre Selskab og hendes sorte Wels Cob’er fra at gå i clinch med dem. Fire af Cob’erne er ovenikøbet på hjemmebane, idet de har trådt deres ”følsko” på Dorthealyst. Tea selv har samlet erfaring hos den kendte, tyske 4-spand kusk Mikael Freund

35 danske ekvipager er med

Fra Danmark deltager i alt 35 ekvipager fordelt på 1-, 2- og 4- spand hest og pony. Kuskene er for  længst udtaget til DM 2006, som afholdes 13-16. juli i Åbenrå. For mange er det første gang i år at man mødes i konkurrence og dermed får mulighed for både at afprøve egen form og ikke mindst kigge på konkurrenternes.

I 2-spand hest klassen er der lagt op til skarp konkurrence, når regerende dansk mester Kurt Klindt møder de bedste kuske fra både Sverige og Danmark.

Programmet

Det store Internationale Kørestævne foregår den 11 – 14 maj 2006 på Dorthealyst, Knabstrup Møllebakke 4, 4440 Mørkøv.  Der er fri entre. Parkering 30 kr. Stort cafeteria. Oplevelser for hesteinteresserede og alle med lyst til at spænding. 

Oplysninger i stævnedagene: tlf. 40 11 94 34

www.dansk-koere-selskab.dk  

www.ekvipage.dk 

PR kontakt Gyda Andersen, tlf. 56 71 01 88 / 30 13 18 26 – e-mail:  [email protected]

Amanda H. Justesen, tlf. 27 28 39 36 – e-mail: [email protected] og [email protected] 

 

2.               

 Dansk Køre Selskab.

                             Formand: Marianne Seidenfaden, Knabstrup Møllebakke 4D, 4440 Mørkøv. Tlf. 59 27 31 23

[email protected]www.dansk-koere-selskab.dk

PR-kontakt: Gyda Andersen, tlf. 30 13 18 26 og Amanda Justesen, tlf. 27 28 39 36  

Kørsel med hest og vogn - Konkurrencen

Kombinerede kørestævner består af tre discipliner, der alle tæller med i det samlede resultat:

Dressur
Dressur er den første disciplin, hvor kuskene kører et fastsat program med forskellige øvelser på bane – præcis som i ridning. Programmet køres efter hukommelsen og kun i gangarterne skridt og trav.

Formålet er at bedømme hestenes bevægelser, smidighed og lethed. Og samtidig bedømmes kuskene for stil, nøjagtighed, herredømmet over hestene og for påklædning, seletøj og vognens stand. D.v.s. ekvipagens  helhedsindtryk.  

Maraton
Maraton er den anden disciplin – og som regel den store publikumsmagnet på grund farten, dramatikken og spændingen. Kuskene kører en rute på 12-
15 km i terrænet og slutter med en etape bestående af 5-8 maratonforhindringer, der gennemkøres på tid. Det vil sige så hurtigt som muligt. Forhindringerne kan være opbyggede eller naturlige – og indeholde både vand, grøfter, skrænter og broer. Formålet med maraton er at afprøve hestenes kondition, udholdenhed og træning samt kuskens kørefærdigheder, evne til at bedømme tempo og generelle horsemanship.  

Forhindringskørsel
Forhindringskørsel er den sidste af de tre discipliner. Kuskene kører gennem en bane med forhindringer bestående af plastkegler med bolde på. Der køres på en fastlagt idealtid og uden at rive bolde ned – ellers er der strafpoint. Formålet med denne disciplin er at afprøve hestenes kondition, lydighed og smidighed efter maraton’en dagen før samt kuskenes præcision.
 

 

15. april
Nyt om forårsstævnet. 

80 kuske har meldt sig til stævnet i foråret - 37 danske kuske og 43 udenlandske, og så har vi endda måttet reducere i de udenlandske tilmeldinger, for ellers var vi blevet 111 og det var mere end dommerne kan klare på 2 dressurdage.
Der er deltagelse fra Finland, Sverige, Tyskland, Belgien, Østrig, Holland og England, og så selvfølgelig Danmark.
Da vi ikke har noget nationalt stævne i år, er alle danske kuske der har meldt sig, kommet med.
Blandt de tilmeldte fra udlandet, er selvfølgelig mange pony spand, de skal lige besøge os og se hvad det er for et sted inden VM til næste år.

                                                                                  -o0o-



Igen i år er der stor tilmelding til stævnet, vi kæmper for at holde det "nede" på 80 deltagere. Udover de danske kuske er der tilmelding fra Sverige, Finland, Tyskland, Østrig, Schweiz,  Holland, Belgien, Polen og England.

Der er mange der gerne vil prøve stedet inden VM i 2007.
Tilmeldingerne er for længst overstået, men vi skal bruge mange hjælpere, både i Forhindringerne og i Cafeteriet.
Så har du mulighed for at hjælpe i Cafeteriet må du meget gerne kontakte Mette Giversen tlf. 57803929 og vil du være med i en Forhindring må du meget gerne kontakte Gertrud på tlf. 40119434 eller send en mail [email protected]

Og vil du som tilskuer have en stor oplevelse, så kik forbi i Store Bededagene der vil være meget at se på.

Da der ikke bliver udskrevet National klasse denne gang findes propositionerne kun på engelsk og bliver ikke oversat.

Alle danske kuske skal have tilmeldt og betalt senest 13. marts.